Mid Week Brakes

Navnet afspejler præcis den følelse mange af os går rundt med. Onsdag.. midt på ugen – nitten. Vi står midt imellem at være kørt trætte og glæde os til weekenden – SÅ tæt på, og så alligevel ikke.

Desværre er jeg ikke så gammel at jeg var med i de helt gamle dage da MWB holdt i Rusts kælder, men jeg har kun hørt godt derom. Efter omkring 1 års pause rykkede MWB fra Rust til Kødboderne 18, og skabte, måske ikke den samme, men ihvertfald en helt fantastisk stemning. Lokalerne var ikke altid proppede, men det var lige meget – publikum samledes om nationale såvel som internationale DJs og MCs, især inden for hiphop. MWB hostede både modeshows, jule- og streetbingo samt b-boy-battles. En alsidighed som man sjældent støder på. Derudover fik de også indført et nyt begreb – Live Paint Session hvor MAMBOHRVRKBUSINESS stod for portrættering af de optrædende kunstnere.

StreetBingo på KB18.

Khal Allan optrådte til en af de første MWB jeg var med til. Da jeg kom ind i hovedlokalet stod der en sofa, 2 lænestole og et sofabord i midten af lokalet. Senere indtog Khal Allan sofaen – der var hyletoner fra mikrofonen, lydudslag og alle mulige andre fejl, men det betød intet. Det var en af de fedeste koncerter jeg har været til – den helt afslappede stil kørte sikkert igennem hele aftenen. Det viser lidt hvad MWB stod for – fuck al den hype om store navne og fissefornemme champagneflasker. MWB fik mig til at føle mig hjemme!



Khal Allan til MWB 14. januar 2009.

Også Negash Ali har været forbi MWB – det var han 5. marts 2009, samme aften var der B-boy battle. Det var en af de mindre afslappede aftener. Der var proppet på Kødboderne og med Negashs nummer “Feel the Heat” kom folk helt op af bænkene og ud for at svinge hofterne. Det var stadig en onsdag, og at kunne skabe sådan en stemning midt på ugen, hvor alle skal i skole eller på arbejde dagen efter kræver altså sit!

Negash Ali, MWB 5. marts ’09.

Break battle på det hårde slagtergulv på Kødboderne.

Men desværre var en god stemning ikke nok.. Onsdag d. 12 august 2009 blev sidste omgang for MWB som selvstændigt event. De sluttede af med den stil de hele tiden havde kørt, navne som ikke alle kender – to piger, Priss’K og Nash, tog den lange vej fra Elfenbenskysten og den finske DJ Top Billin’ blev hevet ned fra Finland.

Det stopper dog ikke her. MWB dukker stadig op til større events i KBH – med deres egen scene og mere eller mindre kendte kunstnere bringer de i hvert fald mig tilbage til 2009.

Skærtorsdag ligger som bekendt lige efter en onsdag, og denne chance nuppede MWB-crewet. De teamede op med OHOI!-crewet og Kødboderne 18 blev skiftet ud med pumpehuset. DJ Whut spillede op til dans fra starten af, senere gik MC Tia på og til slut rev Schack og DJ Graded pladespillerne rundt.

MC Tia

den kære DJ Schack

MWB dør-dame og do-what-ever-he-can-man showing some love!

og der blev naturligvis danset.

DJ Graded sluttede aftenen af.

Jeg vil gerne sige stort tak til folkene bag MWB – det har været en uovertruffen fornøjelse! BIG UP!

Vi glæder os til næste MWB : )

Håber I alle får en god påske!

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i fæst, mennesker. Bogmærk permalinket.

7 svar til Mid Week Brakes

  1. “,,fuck al den hype om store navne og fissefornemme champagneflasker. MWB fik mig til at føle mig hjemme!” Fandmæ true, we love you Lasse!

  2. “… fuck al den hype om store navne og fissefornemme champagneflasker. MWB fik mig til at føle mig hjemme!”
    -Fandmæ true, we love you Lasse!

  3. Rasmus siger:

    Word up, Lassy! Tak for fed artikel.
    Men MWB var ikke i Rusts kælder.
    Det var ovenpå – og i sommerhalvåret også i kælderen. Men fuck nu det. Vi ser frem til næste gang. Og husk nu på – MWB er aldrig bedre end det seje publikum der dukker op – de har altid været i fokus fra vores side, så klap dig selv på linsen!

  4. kofoden siger:

    Me love you long time, Ab-D!

    Det er mig der takker, Rasmus – ingen MWB, ingen artikel.
    tak for rettelsen! Så fik vi også det på plads : )
    Jeg vælger at klappe objektivet i stedet.. hader fedt-fingre på linserne.

  5. Nicolas siger:

    Som ALTID, fantastiske skud Lasse!

  6. I remember tha days so clearly, when MWB hit the floors of Rust!!

  7. kofoden siger:

    Mange tak, Nicolas! : )

    Oh ja.. jeg ville gerne have været der, Kenneth..!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s